Genoptræning og rehabilitering på Hjerneskade- og Rehabiliteringscentret

Efter en hjerneskade kan du have behov for genoptræning og rehabilitering. Det kan du fx få på Hjerneskade- og Rehabiliteringscentret.

Genoptræningen har primært fokus på de fysiske følger, som du har fået på grund af din hjerneskade. Rehabilitering fokuserer på følger, der påvirker flere områder af dit liv. Det kan for eksempel være at klare almindelig dagligdagsaktiviteter igen.

Formålet med både rehabilitering og genoptræning er, at du får samme eller bedst mulige funktioner som før hjerneskaden. Læs mere om genoptræning eller rehabilitering her.

Hjerneskade- og Rehabiliteringscentret er et af Københavns Kommunes fem rehabiliteringscentre. Her varetages den neurologiske rehabilitering og genoptræning for personer, der udskrives fra hospitalet. På centret kan du enten få et midlertidigt døgnophold eller få genoptræning ambulant alt efter, hvad du har behov for. Du vil bo hjemme, hvis du får ambulant genoptræning. 

Hjerneskade- og Rehabiliteringscentrets tværfaglige personale har særlig viden om og erfaring indenfor hjerneskadeområdet. Det er blandt andet fysioterapeuter, ergoterapeuter, sygeplejefagligt personale og neuropsykologer.

Hjerneskade- og Rehabiliteringscentret ligger i Bystævneparken i Brønshøj i grønne omgivelser tæt på Volden og bymiljøet på Frederikssundsvej.

Film om Hjerneskade- og Rehabiliteringscentret

Film om Hjerneskade- og Rehabiliteringscentret from SUF on Vimeo.

 

Kontakt

For mere information vedrørende denne side.