Socialpædagogisk støtte

Du kan ansøge om at få socialpædagogisk støtte til livet efter en hjerneskade.

Socialpædagogisk bistand betyder, at du kan få rådgivning eller bostøtte, der er forebyggende og støttende i forhold til sociale, praktiske og personlige aspekter i dit liv. Det kan helt konkret være støtte til at få opbygget nye måder at skabe struktur og overblik i hverdagen, til at koordinere praktiske opgaver i hjemmet eller til at håndtere post og økonomi.

Det er en hjemmevejleder, der vil give dig støtte. Sammen udvælger I nogle fokusområder, der er vigtige og relevante for dig, og opstiller pædagogiske mål. Hjemmevejlederen vil som udgangspunkt komme hjem til dig.

Socialpædagogisk støtte er en indsats efter servicelovens § 85. Det er Socialforvaltningen, der træffer afgørelse om, hvorvidt du kan få socialpædagogisk bistand.

Kontakt

For mere information vedrørende denne side.