Sygemelding

Du skal melde dig syg hos din arbejdsgiver eller din a-kasse, når du får en hjerneskade og derfor ikke kan arbejde for en tid.

Hvis du er i arbejde, skal du sygemelde dig hos din arbejdsgiver. Du har ikke ret til sygedagpenge, før du har sygemeldt dig - med mindre der er en fyldestgørende grund til en sen anmeldelse. Fristen for sygemeldingen afhænger af, om du får udbetalt løn under sygefraværet, og hvor længe sygefraværet varer.

Det er derefter din arbejdsgivers opgave at sygemelde dig hos jobcentret inden fem uger. Jobcentret sender herefter et oplysningsskema, som du skal udfylde. På oplysningsskemaet skal du angive, om du forventer, at din sygdom vil vare mere end otte uger. Hvis du regner med at være rask efter otte uger, vil jobcentret blot følge op på, om du er meldt rask til den forventede dato.

Hvis du er ledig og modtager dagpenge, er det din a-kasse, der skal give jobcentret besked om din sygemelding inden for 14 dage. Herefter sender jobcentret oplysningsskemaet til dig.

Langtidssygemelding

Hvis du forventer at være syg i mere end otte uger, vil jobcentret løbende følge op på din situation.

Jobcentret vil først anmode din læge om en lægeerklæring. Derfor skal du op til din læge, med mindre du er så syg, at du ønsker at være på en standby-ordning. I denne ordning er du fritaget for møder og aktiviteter med jobcentret for en periode. Tal med din sagsbehandler om det er en mulighed for dig.

Senest otte uger fra din første sygedag skal du til samtale i jobcentret. Ved første samtale lægger du sammen med sagsbehandleren en plan for, hvordan du igen kan komme tilbage i arbejde eller stå til rådighed for arbejdsmarkedet, hvis du er ledig.  Jobcentret vil derefter følge op på dig hver fjerde uge enten ved en samtale i jobcentret eller telefonisk.

Jobcentret vurderer, om der er behov for at hjælpe dig tilbage på arbejdsmarkedet. Jobcenteret kan fx hjælpe dig med at finde en virksomhedspraktikplads, sørge for personlig assistance og hjælpemidler eller en mentor.

Mens du er syg, skal du deltage i nødvendig behandling, genoptræning og undersøgelser. Du skal også informere jobcentret om alle relevante oplysninger om dit helbred og arbejdsevne og møde op til de indkaldte samtaler.

Som udgangspunkt kan man modtage sygedagpenge i 22 uger, men der er dog en række muligheder for at få forlænget sygedagpengeperioden:

  1. Hvis det er overvejende sandsynligt, at du kan blive revalideret, så du igen kan komme i job. Revalidering er omskoling, optræning inden for dit arbejdsområde eller en boglig uddannelse. Hvor meget du kan få forlænget dine sygedagpenge afhænger af, hvornår forrevalideringen (arbejdsprøvning, kurser mv.) ophører, og den egentlige revalidering starter.
  2. Hvis det er nødvendigt at afklare din arbejdsevne i forhold til dit helbred.  Forlængelsen kan være op til 69 uger.
  3. Hvis du er under eller venter på lægebehandling. Forlængelsen kan være op til 134 uger, hvis den lægelige vurdering er, at du vil bliver arbejdsdygtig inden for de 134 uger. Ventetid på behandling på sygehuse tæller ikke med i de 134 uger.
  4. Hvis kommunen vurderer, at din sag skal behandles i rehabiliteringsteamet, så skal kommunen hurtigst muligt kan afgøre, om du eventuelt skal have et ressourceforløb, fleksjob eller en førtidspension. Sygedagpengeperioden forlænges, indtil kommunen har truffet afgørelse.
  5. Hvis du lider af en livstruende, alvorlig sygdom. Forlængelsen har ingen tidsbegrænsning.
  6. Hvis der er rejst sag om en arbejdsskadeerstatning. Sygedagpengeperioden forlænges, indtil Arbejdsskadestyrelsen er nået frem til en afgørelse.
  7. Hvis kommunen har modtaget en ansøgning om førtidspension fra dig. Sygedagpengeperioden forlænges, indtil kommunen har truffet denne afgørelse.

Hvis det ikke er muligt at få forlænget sygedagpengeperioden, bliver du som udgangspunkt visiteret til et jobafklaringsforløb, som er et forløb på højst to år, der skal hjælpe dig i arbejde eller uddannelse igen.