Ole og Vinnies historie

Ole og Vinnie har oplevet på egen krop, hvad det vil sige, når en hjerneskade rammer. Hør deres fortællinger i to film.

Ole fik en hjerneskade i 2013. Det har påvirket både ham og hans hustru Vinnie og det liv, som de har sammen. De fortæller sammen og hver især om det forløb, de måtte igennem, efter Ole fik en hjerneskade, og hvordan deres nye hverdag ser ud. Ole og Vinnie har holdt sammen igennem hele forløbet, som har budt på store forandringer, svære beslutninger og et forsøg på at finde en 'ny normal' i deres tilværelse. Trods deres fælles oplevelser og tætte sammenhold, har de også haft hver deres erfaringer i tiden, der er gået. Det fortæller de hver især om i de to film.

Hør Oles historie

Ole fortæller  om sit liv før og efter sin hjerneskade. Det, som var, og det, som er hans nye hverdag i dag. Oles tidligere arbejde som journalist var og er stadig en stor del af hans liv, og han formår stadig at holde fast i det, der har betydning for ham og giver værdi i hans hverdag. Han fortæller også om Vinnie, der har været ved hans side og støttet ham hele vejen.

Hør Vinnies historie

Vinnie fortælle om de oplevelser, hun har haft som pårørende. Hun har set, hvordan hjerneskaden har påvirket Ole, hvilket har betydet, at de i nogle tilfælde har måttet starte forfra og finde hinanden igen. Det har betydet, at hun har måttet påtage sig nye roller i deres liv sammen og træffe svære beslutninger på vegne af dem begge og deres familie. Vinnie fortæller også, hvordan hun har været nødt til også at finde tid og rum til sig selv, fx ved at deltage i pårørendetilbud og finde støtte i sit netværk.