Sygemelding

Du skal melde dig syg hos din arbejdsgiver eller din a-kasse, hvis du får en erhvervet hjerneskade og ikke kan arbejde for en tid.

Du skal  melde dig syg hos din arbejdsgiver eller a-kasse hurtigst muligt efter din hjerneskade. Det er fordi, du først har ret til sygedagpenge fra den dag, du melder dig syg. Din økonomiske situation under din sygemelding afhænger af din overenskomst og dit arbejdsforhold inden skaden, eller om du som ledig er medlem af en a-kasse.

Læs mere om, hvordan du sygemelder dig via links nederst på siden.

Hvis du forventer, at din sygdom varer længere end otte uger

Hvis du er syg i over otte uger, skal du til opfølgningssamtaler i jobcentret hver fjerde uge. Til hver samtale skal sagsbehandleren lave en såkaldt uarbejdsdygtighedsvurdering. Det vil sige en vurdering af, om hjerneskaden gør, at du er uarbejdsdygtig og/eller har indflydelse på din evne til at arbejde. Det betyder, at du kan godt være syg uden, at din sygdom har en indvirkning på din arbejdsevne. Det vil have betydning for din ret til sygedagpenge.

Hvis du er alvorlig syg og derfor ikke kan deltage i opfølgningsforløbet i jobcentret, kan du vælge at få en standby-ordning. Du kan læs mere om standby-ordningen via links nederst på siden.

Hvis du er sygemeldt over 22 uger

Hvis din sygdom varer længere en 22 uger, vil din sagsbehandler på et tidspunkt inden de 22 uger er gået, revurdere dig sag sammen med dig. Herefter vil du, afhængigt af din sygdomssituation, blive raskmeldt, forlænget på sygedagpenge, fortsætte i et jobafklaringsforløb eller kunne søge revalidering. Jobcentret vurderer, om du er i målgruppen for ressourceforløb, fleksjob og førtidspension.